Byer og landskaber sender mine tanker tilbage til Småland i Sverige.
I Radslavice i det østlige Tjekkiet er jeg heldig at finde en yderst veldrevet og luksuriøs camperplads. En perfekt arbejdsplads i tre dage.
Udsigten fra min camper i det nordligste af Slovakiet. Bjerget i baggrunden er Babia Góra, (1.723 m.o.h.) og ligger på grænsen mellem Slovakiet og Polen.
Hvor eventyret i begyndelsen af rejsen kom helt af sig selv, så skal der arbejdes mere for det nu.
Fra Piestany kører jeg nordpå i Slovakiet, helt op til søen Vodná Nádrz Orava tæt på grænsen til Polen og Tjekkiet. Køreturen minder mig om tiden hvor vi havde ødegård i Småland – både byer, veje og landskaber minder så meget om Sydsverige, at jeg drømmer om 'korv med mos och räksalat'. Jeg finder en overnatningsplads med god udsigt og sidder og betragter de mange polakker på pladsen, som konkurrerer om hvem der har den største pickup-truck med den største speedbåd på anhængeren.
Mens solen går ned over det bølgende landskab, tænker jeg over hele rejsen. Jeg rammes af melankoli – både over at rejsen nærmer sig sin afslutning, og også over, at jeg føler mig rejsetræt. Der er stadig halvanden uge tilbage, og jeg spekulerer på, hvordan jeg kan få bragt eventyret ind i de sidste dage. Jeg beslutter at droppe Polen, og kører til Tjekkiet. Eventyret skal findes på mountainbiken – den er min korteste vej til eventyr i hverdagen hjemme i Danmark, og kan også blive det her.
Jeg tilbringer tre nætter på en super veldrevet camperplads i Radslavice. For 15€ i døgnet har jeg adgang til lækre badeforhold, fælleskøkken og tv-stue. Her er sågar to dobbeltværelser man kan leje, hvis man trænger til en rigtig seng. Campermutter og -fatter er hyggelige, men taler næsten ikke et ord engelsk. Jeg får bragt hjemmebagt kage til camperen, og mutter får med tegn og gloser forklaret mig om nærliggende seværdigheder og cykelruter. Dagene er fyldt med arbejde, og jeg falder hurtigt til på den flotte plads.
Området byder på mere end 60 kilometer velbyggede mountainbike-spor, og her er alt fra grønne begynderspor til blå, røde og sorte spor. Og udenfor selve sporene er der uanede muligheder for flotte og udfordrende langture på cyklen.
I 4-5 kilometer kan jeg holde fire gutter på el-bikes bag mig, alene på grund af, at min lette cykel er nemmere at håndtere på nedkørslen. Men da det igen går op, bliver jeg overhalet.
Selv når det går op ad bakke er der godt flow. Det er gratis at benytte sporene, men man opfordres til at bidrage til vedligeholdelse og udbyggelse på hjemmesiden centrum.singltrek.cz/en.
Singltrek pod Smrkem har alle tænkelige faciliteter. Her er teltplads og område til campere, og også mere etablerede camperpladser med elektricitet. Prisniveauet er overkommeligt – 10€ for en camper pr. nat, og 9 DKK for en halv liter fadøl.
Jeg bliver nødt til, at røre klipperne for at sikre mig, at de ikke er kunstige.
Jeg overnatter i udkanten af nationalparken, som desværre er lukket pga skovbrande. Den planlagte cykeltur går istedet ad snoede veje til det lokale gasthaus og turens første currywurst.
Bastei Brücke er et eventyrligt naturområde, og ligger med udsigt til floden Elben og store dele af Sächsische Schweiz.
Fra Tjekkiet kører jeg, med en lille afstikker ind i Polen, til den lille lomme i Tyskland, der hedder Sächsiche Schweiz. Jeg har glædet mig til at cykle nogle ture i nationalparken, som jeg kan læse mig til er utrolig smuk og prydes af imponerende klippeformationer i sandsten. Desværre er det meste at nationalparken spærret af, da den de seneste uger har været plaget af skovbrande. Den lille hyggelige campingplads Camping am Thorwaldblick har været på nippet til at blive evakueret, men heldigvis slap de med skrækken, og jeg får et par gode overnatninger.
På min vej det sidste stykke mod Berlin bruger jeg formiddagen ved Bastei Brücke. Et enestående område med skulpturelle klippeformationer, som man lige bliver nødt til at røre ved, for at sikre sig at det hele ikke er skabt i papmaché. Det er det ikke – det er naturen selv, der har tryllet, og selvom her er en del turister, så er det en kæmpeoplevelse. Flere steder er der en fabelagtig udsigt ned over Elben, hvor vandstanden heldigvis ser ud til at være nogenlunde normal. Jeg trækker luft ind og foreviger udsigten i min hukommelse, inden jeg sætter mig bag rattet og taster Berlin ind på gps'en.
Hov! – nu er det sidste cykeltur, sidste morgenkaffe, sidste nat i camperen, sidste …
Jeg tror ikke jeg kender mange mennesker, der er lige så vilde med Berlin, som Christina og Junas. Vi mødes på Kurfürstendamm, og traver gaderne tynde i et par dage sammen.
Den så velkendte færgetur fra Puttgarten til Rødby virker på mange måder helt anderledes. Sætter mig på dækket og betragter Tyskland blive mindre og mindre, mens Danmark toner frem i horisonten.
Berlin adskiller sig på mange områder fra mange andre hovedstæder og storbyer. Men når det kommer til campervenlighed ligner den nogenlunde alle de andre. Storbyer og campere er et håbløst mix. Jeg cirkler rundt i områder af byen jeg aldrig har været før, kører gennem små kolonihaveområder, og ender – lige inden jeg ellers havde besluttet at give op – på en overraskende hyggelig campingplads 10-12 kilometer fra centrum.
På en lille ø mellem to kanaler, slår jeg lejr for sidste gang. Jeg kører markisen ud for sidste gang. Tager campingstol og -bord ud for sidste gang. Drejer førersæderne rundt og indretter mig til overnatning, for sidste gang. Pludselig er det hele ved at være slut, og selvom jeg godt kan mærke rejsetrætheden og de mange kilometer bag rattet, så er det en underlig blandet følelse der rammer mig. En blanding af tristhed, stolthed, mathed og en glæde over at skulle køre mod Danmark om lidt. Og komme hjem! Se alle dem jeg holder af, og genoptage hverdagen.
Men inden da når jeg at hygge med Christina og Junas, som holder sommerferie i byen. Vi drikker weißbier, spiser pizzaer, og får set en masse af de gængse seværdigheder i Berlin. Fra min base på campingpladsen kan jeg køre gennem en lille skov til Charlottenburg og derfra følge floden Spree ind til centrum. Det er dejligt at runde turen af med kendte ansigter, og rart at blive spurgt ind til, reflektere over og sætte ord på nogle af de oplevelser jeg har udsat mig selv for gennem de seneste fem måneder.
Fredag morgen kører jeg markisen ind, pakker cyklen sammen, laver en kop kaffe og tjekker, at der ikke er løse genstande i camperen – for sidste gang. Og for første gang i fem måneder klikker jeg på 'Hjem' på gps'en, sætter gearvælgeren i D og forlader Berlin med kurs mod Danmark.
Jeg havde det lidt på fornemmelsen, men fik alligevel undervejs fra Berlin overbevist mig selv om, at der ikke ville ske noget, når jeg kom hjem. Men dér tog jeg fejl.
Hvad var det hele så godt for?
Læs om hvad jeg har fået ud af rejsen
