top of page

Sidste gang


Så er jeg næsten nået til vejs ende, og som en god ven skrev til mig i morges, så er det ved at være den tid hvor jeg skal huske, at nyde den sidste aften, sidste nat, den sidste kop morgenkaffe, den sidste alt muligt ... for lige om et lille øjeblik er det hele slut.


Der er gået mange tanker igennem mig de seneste dage, og det kan være svært helt at beskrive hvad jeg føler. På sin vis føles dét endnu mere surrealistisk end da jeg kørte ned ad Nørrevej i marts måned, at jeg i morgen tidlig skal køre markisen ind for sidste gang, pakke campingstolen i bagagerummet og lave et sidste tjek af camperen inden afgang, for at sikre at der ikke er nogle løse dele, at alle loftvinduer er lukket og at cyklen er spændt ordentlig fast. Køre dørtrinet ind, rulle natgardinet sammen og dreje passager- og føresæde 180 grader rundt. Til gengæld skal jeg for første gang i næsten fem måneder blot trykke 'Hjem' på navigationen, og jeg skal ikke overveje hvor jeg mon skal sove. For jeg skal hjem og sove i min egen seng.




Det er vanvittigt at tænke på, at da jeg kørte var der ingen blade på træerne. Der faldt sne i Amsterdam, og jeg vågnede med frost på næsen i Harzen. I mellemtiden har jeg oplevet vinrankerne i Bordeaux-området få de første skud blade, til de i Portugal stod i fuldt flor, og senere i Østrig nu bærer store klaser med druer. Solen står lavere på himlen her i Berlin, for samtidig med at jeg i halvanden måned stille og roligt konstant har bevæget mig nordpå fra Sicilien, så er sommeren også ved at gå på hæld, og inden længe venter løvfaldet og efteråret. Jeg har endnu lidt svært ved at forholde mig til længden på min køretur, og hvor meget jeg i grunden har oplevet. Jeg tror de næste uger og måneder kommer til at gå med, at lade det hele falde på plads. Den virvelstrøm af oplevelser, tanker og udvikling jeg har været igennem, skal have lov til at lægge sig. Og når der en gang kommer ro på vandet igen, kan det hele synke til bunds og lægge sig som minder og blive til en grundlæggende oplevelse og proces i mit liv.



De seneste to dage har jeg nydt evigt skønne Berlin sammen med gode venner, Christina og Junas, som holder en del af deres sommerferie i byen. Jeg har boet på en overraskende hyggelig campingplads, som ligger på en lille ø mellem to kanaler – Berlin-Spandauer Schifffahrtskanal og Alter Berlin-Spandauer Schifffahrtskanal. Til en rimelig pris på 18 € i døgnet har jeg haft en perfekt base kun 30-40 minutters cykeltur fra centrum. Vi har travet byen tynd sammen og spist frokost og middag, og drukket lidt weißbier hist og her. Alt sammen krydret med gode samtaler og hyggeligt samvær. En perfekt afslutning på turen.


I morgen tidlig drejer jeg nøglen for sidste gang. For denne gang ... Sidste gang kan jo både forstås som 'Det er sidste gang jeg tager afsted i camper', eller som 'Sidste gang jeg tog afsted i camper, da ...'. Det er jo aldrig til at vide, hvad fremtiden finder på.


Bloggen slutter ikke hér. Jeg har stadig nogle indlæg, som skal færdiggøres, så hæng på lidt endnu. Det har været en stor fornøjelse for mig, at skrive bloggen undervejs, og jeg er meget beæret over at se, høre og mærke hvor mange af jer, der har fulgt med på turen. For mig har det både været en god måde, at få nedskrevet mine oplevelser på, så jeg har kunnet huske det hele fra hinanden, og samtidig har det været en måde at dele oplevelser og tanker med jer, hvilket har gjort, at jeg ikke har virkelig følt at jeg har været alene afsted. Tak for alt det! ... vi ses i Danmark :)



80 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Endelig!

Comments


Læs også

bottom of page