Hjemme igen

Sikken en sommer! Og nej, det er ikke vejret jeg hentyder til, men derimod de seks begivenhedsrige uger vi har været 'hjemme' i Danmark. Skal jeg nævne vejret, så var det vel forventeligt dansk sommervejr, som udfordrede vores sparsomme garderobe lidt.

I begyndelsen af juli kørte jeg fra Cianciana i bil mod Danmark, og Shelly fløj fra Canada, så vi kunne mødes i København den 7. juli.

Årsagen var naturligvis, at Melanie og Frederik skulle være forældre, og timingen kunne ikke være bedre. Den 11. juli kom Oliver til verden ... 3.200 gram ren kærlighed, og et helt nyt liv, der tager sin begyndelse. Intet mindre end et mirakel, og en dejlig følelse at påtage os vores nye titler – det vækker en masse minder, og kalder også på eftertænksomhed. 

Det har været fantastisk at træde et lille skridt tilbage, og stolt betragte de nybagte forældre påtage sig deres nye roller så fint. Også selvom man har lyst til at træde fremad og være tæt på og kigge, røre, pille og holde på barnebarnet HELE tiden ... men vi har bidt os selv i læben og forsøgt at lade den lille familie være lidt i fred og finde sig selv.

I begyndelsen af vores ophold blev jeg syg, og det strakte sig faktisk over to uger, hvilket gjorde at vi måtte flytte en masse aftaler, og programmet for de sidste fire uger blev yderligere presset. Men mens jeg sloges med feber, var Shelly anderledes aktiv, og fik på en uge solgt sit store hus i Canada – for derefter at købe en lejlighed ugen efter. Ubeset, men efterset og godkendt af hendes mor og søster. Så nu kan et nyt kapitel tage sin begyndelse i det store land. Endnu et. 

Udover over dét, og barnebarnet, så bød sommeren i Danmark på Tivoli, Reffen, Kødbyen, Christiania, Verdens Mindste Hotel, Det Fedtede Hjørne i Hornbæk, havnen i Gilleleje, Værftets Madmarked i Helsingør, Copenhagen Pride, MTB i og omkring Dyrehaven, gåture og hygge i området ved Brede, vintage-butikker og genbrugsshopping, Streetfood Festival ved Søerne ... og en masse samvær med familie og venner, og også møder med kunder i hverdagene. 

Det er hektisk at være på sommerbesøg, og vi føler os begge meget privilegerede, med alle de mennesker, der så gerne vil være sammen med os. Men vi er også ramt af en del dårlig samvittighed over alle dem vi ikke nåede at se! For endnu en gang nåede vi langt fra, at se alle dem, vi gerne ville … det må vi forsøge at rette op på næste gang. Og så stjal barnebarnet jo – heldigvis – en stor del af besøgstiden. 

Shelly er tilbage i Canada og har travlt med at pakke ned, smide ud og forberede sig på at flytte allerede den 4. september.

Jeg er tilbage i Cianciana for en kort bemærkning, hvor jeg plejer mit behov for alenetid. De sidste 10 dage vi var i Danmark havde vi én aften alene. Lige så meget som jeg nyder det sociale og at være sammen med andre, lige så vigtigt er det for mig, at lade mine sociale batterier op ved bare at være mig selv. Så typisk når jeg kommer tilbage til Sicilien alene, så burer jeg mig inde i mit lille hus i en uges tid, før jeg igen vover mig ud i den sociale sfære. Det virker fantastisk for mig med sådan en opladning.

Om en uge starter jeg en ny hektisk rejseperiode. Først til Canada i en måneds tid. Glæder mig til at se den nye lejlighed og være med til at skabe et nyt hjem. I begyndelsen af oktober er jeg i Danmark for et 10-dages baby-fix. Så retur til Sicilien, forhåbentlig med besøg fra Danmark et par uger, og endelig flyver jeg i slutningen af november endnu engang over atlanten, hvor resten af året skal tilbringes.

Efterhånden er det blevet til rutine, at vi bevæger os mellem vores tre hjem – Danmark, Canada og Sicilien. Og jo mere tid vi hver især opholder os i vores 'fremmede' hjem, jo mere føler vi os hjemme dér. Det er noget af et privilegie, at have familier i to verdensdele og venner i tre fantastiske lande.

Tak for alle de dejlige sommerstunder – selvom Danmark mest viste sig fra den kølige side, bliver vi aldrig trætte af den danske varme.  🇩🇰♥️