top of page

Scusa Frederik!




Der var en årrække, hvor vi altid arrangerede skattejagt til børnenes fødselsdage. Kreativiteten ville ingen ende tage. Et år trak vi 8-10 skrækslagne børn fra Sebastians klasse rundt i Egebæksvang Skov i Espergærde i buldermørke for at lede efter ‘blod’-spor. De holdt helt frivilligt hinanden i hånden det meste af vejen.


Et andet år var jeg løbet tør for idéer til hvor skatten skulle gemmes, ind til jeg kom på den geniale idé at gemme skatten i den rygsæk jeg bar på ryggen. Så efter at drengene i Frederiks 2. klasse havde travet rundt og ledt efter spor og løst alverdens opgaver i skoven, så gik det op for børnene at skatten hele vejen havde været to meter fra dem, på ryggen af mig. Og at de 30-40 minutters jagen rundt i virkeligheden havde været nytteløst – at jeg i min iver for at være supersjov, så at sige havde ‘kørt dem rundt i manégen’.


Da jeg ankom til Sicilien for lidt over en måned siden, havde jeg en klar plan for hvad der skulle ske. Jeg skulle lynhurtigt have en bankkonto, så jeg kunne få et ID-kort, så jeg kunne købe en bil, og efterfølgende sætte en masse andre ting i værk. Men virkeligheden ville noget andet. Jeg blev anbefalet at køre til Agrigento og få bank dér. Det er en lille times kørsel sydpå fra Cianciana, ad en snørklet og usædvanlig smuk bjergvej. Men de kunne desværre ikke hjælpe mig, og sendte mig istedet til Bivona – en lille by 20 minutters kørsel nordpå fra Cianciana, altså i modsat retning af Agrigento. Bankerne holder ikke åbent hele dagen hér. Siesta bliver håndhævet med stort alvor. Så det er ikke sådan at nå i flere banker på samme dag. I dagene efter var bankrådgiveren i Bivona egentlig meget imødekommende. Han tog ihvertfald kopi af mit pas og Codice Fiscale, og bad mig komme igen den efterfølgende tirsdag. Hver gang man møder op i banken sidder man og venter 20-30 minutter. Det er sådan set helt fint, men tiden går jo som bekendt. Men da det var min tur, fortalte bankrådgiveren at der var noget i systemet, som havde gjort at jeg ikke kunne få en konto dén dag. Men han ville kontakte min ejendomsmægler i Cianciana når det hele var på plads … det er tre uger siden, og jeg tænker han nok er glad for ikke at have set mig igen.


I mellemtiden var jeg blevet anbefalet at køre til banken i Ribera. De ansatte fra den nedlagte filial i Cianciana var nemlig rykket dertil, så de ville formentlig kende til, hvordan man opretter en bankkonto til fastboende udlændinge. Ribera ligger cirka 30 minutters kørsel fra Cianciana – i vestlig retning. Efter en lille halv times ventetid, fik jeg at vide, at de desværre ikke kunne hjælpe mig med en bankkonto. Men hun ville anbefale, at jeg tog kontakt til den lokale, konkurrerende bank i Cianciana. Jeg vidste ikke der lå en konkurrerende bank i byen, men søreme om ikke der kun 150 meter fra mit hus ligger en lille bank. Den holder godt nok kun åbent om mandagen, men de kunne godt oprette en konto til mig! Så efter en uges ventetid, hvor jeg fik skaffet mig et nødvendigt italiensk mobilnummer, så fik jeg i mandags, efter godt fire ugers nytteløs 'skattejagt', en bankkonto – med betalingskort, netbank og hele molevitten. Og det kun tre minutters gang fra hvor jeg bor.


Så undskyld Frederik! For dengang, jeg sendte jer rundt i skoven efter en skat, der hele tiden var lige for næsen af jer. Den slags er jo slet ikke sjovt!! – det kan jeg godt se i dag.


Og i øvrigt tillykke med dagen i dag, store dreng!



83 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Endelig!

1 Comment


AUGURI

Like

Læs også

bottom of page