top of page

Passion for det franske


Efter to en halv uge og næsten 3.000 kilometer på de franske lande- og motorveje, lykkedes det mig først til allersidst, at få afprøvet France Passion. Jeg har kørt gennem Alsace, Lorraine og Champagne på vejen mod Paris og Versailles, sammen med Jørgen gennem Normandiet, Bretagne og Paye de la Loire til Nantes, hvorfra Jørgen hoppede på et TGV-tog tilbage til Paris. Herefter kørte jeg ud til Île de Ré, som ligger i regionen Poitou-Charentes, videre til Bordeaux-området, som ligger i Aquataine, for endelig, i Midi-Pyrénèes, lige inden man løber tør fra fransk jord, at få afprøvet konceptet.


France Passion er i al sin enkelthed supergenialt: mere end 2.000 vinslotte og -gårde tilbyder gratis parkering og overnatning til autocampere. Det er forskelligt hvad der er af faciliteter på slottene og gårdene – nogle er der bad og toilet, nogle kun toilet og andre slet ingenting. Og du kan sjældent få strøm. Men du får lov at parkere på slottets areal, og det er vist mere reglen end undtagelsen, at man bliver budt på en rundvisning på slottet med efterfølgende vinsmagning. Du er ikke forpligtet til at købe – men heller ikke tvunget til at lade være :) Du kan kun overnatte en enkelt nat, og kan altså ikke blive hængende en uge hvis du finder et specielt skønt sted.


Du skal melde dig ind på forhånd hjemmefra – og meld dig ind i god tid, for det kan godt tage en måned eller to før dit medlemskort og vignet til forruden dukker op i posten. Første år koster det 30€, og 25€ for efterfølgende år. Og for det lille beløb kan du altså vælge mellem mere end 2.000 gratis overnatningssteder i hele Frankrig.


Når du modtager medlemskort og vignet til bilens forrude, får du også en tyk bog hvor alle slotte og gårde er præsenteret samt et trykt landkort og adgang til app, hvor alle steder ligeledes kan findes.


Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke fik gjort mere brug af det. Men kommer jo heldigvis tilbage til Frankrig i juni måned, og så skal jeg bestemt besøge vinslotte i Provence.



Torsdag aften kører jeg sammen med min trofaste følgesvend, regnen, ind på gårdspladsen på Château Viella, som ligger i udkanten af den lille by Viella i Midi-Pyrénèes, kun ca 50 km nord for Pau. Inden jeg har trukket håndbremsen, kommer en kvinde mig i møde. Det er Claire, som sammen med sin søster Marion, driver slottet på fjerde generation. Deres far satte selve slotsbygningen i stand, efter at det havde stået ubenyttet og faldefærdigt hen i mere end 50 år. Jeg fortæller, at det er første gang jeg prøver France Passion, og Claire foræller mig hurtigt om faciliteterne, og da jeg er den eneste camper på stedet kan jeg selv vælge hvor jeg vil sove. Hun beklager, at hun skal besøge sin gamle mor, men forsikrer mig, at jeg kan få en vinsmagning den næste dag, hvis jeg har lyst. Dét har jeg! – og skynder mig at sige, at hun skal se at komme afsted til hendes mor. Det er trods alt vigtigere.


Jeg parkerer under et kæmpe figentræ, og får taget lidt billeder af bilen i regnen. Udsigten over vinmarkerne er fantastisk, men det er ikke muligt at se langt på grund af skyer og tåge. Mørket falder på og inden længe er det tid til at gå til køjs.



Allerede inden vækkeuret ringer kl 7, er jeg vågen. Solen bager på bilen, fugle kvidrer, og familiens hund glammer ind i mellem hanegalene. Jeg slår skydedøren til side, og bliver mødt af den mest fantatiske udsigt til sneklædte bjerge. Det er naturligvis Pyrenæerne, der rejser sig majestætisk. Al søvn er øjeblikkeligt ude af øjenkrogene ·– desværre gælder det ikke morgenhåret, men hvem tænker på dét, når man ser Pyrenæerne for første gang. Jeg piler rundt og tager billeder af alt det jeg ikke kunne se aftenen før på grund af skyer og regn.


Det bliver kun til en truckervask på det ellers fine toilet, jeg kan gøre brug af. Efter tre timers arbejde med skydedøren åben, går jeg op til den lille gårdbutik, og bliver mødt af Zoe. Hun taler ualmindelig godt engelsk, hvilket viser sig at være fordi hun kommer fra England. Hun fortæller om slottets historie, og hvordan de to søstre forsøger at forny virksomheden samtidig med, at de ønsker at bevare historie og traditioner. Jeg får smagt på to rødvine og en hvidvin – du kan læse om dem på slottets website, hvis du er nysgerrig.



Aftenen inden nåede jeg at spørge Claire ind til vinetiketter. Mens jeg har kørt gennem St Emilion og Pomerol i Bordeaux-området, har jeg tænkt over, at der må være en hel lille grafisk industri i at designe etiketter til vin. Og sikkert en masse regler og traditioner der skal overholdes. Zoe viser mig deres nydesignede etiketter og vi sammenligner med de gamle. Det er en grafisk designer i Pau, der står for designet. De er smukke på meget traditionel vis, og med kobbertryk, og så har de en speciel vin, som har fået en utraditionel etiket med udstansede effekter. Vi snakker lidt om grafisk design generelt på vin.


Zoe fortæller videre, om alle de variabler der skaber en vin, og hvor mange parametre der kan skrues på, samtidig med tilfældigheder og vejrets luner. Om hvordan og hvornår man klipper. Om man lader græsset i mellem vinstokkene gro vildt, eller om man passer det. Og om fade, tønder og så videre og så videre. En enkelt vinstok giver knap én flaske vin, selvfølgelig afhængig af antallet af druer, og udbyttet i forhold til kvalitet og kvantitet pr. stok er bedst når planten er 70-80 år gammel. Herefter går det ned ad bakke med kvantiteten, men ikke nødvendigves med kvaliteten.


Til sidst får jeg smagt deres likør, som smager ualmindelig godt – også kl. 11 om formiddagen. Den opbevares i store flasker, som står op ad hegnet der omkranser gårdspladsen. Flaskerne kan tåle frost og sne, og likøren står dér og passer sig selv i sol, blæst og regn i to år før den er drikkeklar.



Jeg konverterer den gratis overnatning til et par flasker vin til camperens vinkælder. Jeg er ikke sikker på de når med hjem, men jeg har øremærket to flasker hvidvin til Heidi, da den er ekstrasød på en raffineret måde, og jeg tænker den vil falde i hendes smag. Så dem skal vi dele på vejen mellem Lissabon og Madrid.


Jeg takker for det fantatiske ophold og den levende fortælling om stedet og vinene. Zoe anbefaler mig en gåtur rundt på slottets grund mellem vinrankerne, hvilket jeg benytter mig af. Tilbage i camperen får jeg arbejdet lidt mere, og når også at få dronen en tur i luften for første gang – endelig er vejr og vind til det, og tiden. Jeg lægger lidt film op fra vinslottet senere.


Et fabelagtigt døgn på et lille château i Midi-Pyrénèes – det er bestemt ikke sidste gang jeg benytter mig af det koncept.



——



Info:


France Passion finder du på https://www.france-passion.com/en/

og du kan læse mere om vinslottet Château Viella på https://www.chateauviella.fr/




93 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

A domani ...

Læs også