top of page

Musik i hjemmet!

Opdateret: 23. feb. 2022

Så er noget af det vigtigste ekstraudstyr blevet installeret i camperen – DAB-radio, forstærker og højttalere! Udover at jeg slipper for selv at skulle synge hele vejen gennem Europa, så tilføjer Apple CarPlay pludselig en masse yderligere funktioner til førerhuset og de tilstødende gemakker.



Det har været en fantastisk oplevelse, at mærke den entusiasme Au2tek.dk/DC Scandinavia, som jeg har indgået samarbejde med, har lagt i opgaven. Jeg fik øjeblikkeligt flashback til min ungdom, da jeg så tre velvoksne, midaldrende mænd kravle rundt alle vegne i camperen, pille lister af og trække i kabler og ledninger. Den indledende inspektion af camperen foregik i begyndelsen af januar, hvor vi brugte et par timer på at beslutte hvad der skulle installeres, og hvad der skulle bestilles hjem.


Det er altid en fornøjelse at træde ind ad døren hos Au2tek.dk, og blive mødt af det engagerede medarbejderteam, som Anette og Ulrik er lykkedes med at bringe sammen. Og en endnu større fornøjelse, at trille Sunlight'en ind på værkstedet og se julelysene blive tændt i folks øjne. Hér var der jo en bil, hvor der rent faktisk var plads til MANGE højttalere, STORE forstærkere og KÆMPE subwoofere!



Vi kunne lige nøjagtig rulle porten ned bag bagdørene, så vinterkulden ikke kom med ind på værkstedet, og Jesper og Ulrik gik straks igang med at pille. Sunlight'en, som er bygget på en Fiat Ducato, bliver leveret uden radio, men er forberedt med kabling til bakkamera. Efter mange forgæves forsøg på at finde ud af hvor italienerne har gemt kablet, finder Sonny, som er stødt til og også kravler rundt på gulvet, pludselig en lille kabelende der gemmer sig under midterkonsollen. Nu er der hul igennem til bremselygten, som skal skiftes ud med en version med bakkamera i.


Efter nogle telefonopkald og søgen på utallige hjemmesider, er vi ved at have en plan for hvad der skal installeres. Subwooferen, som Ulrik hjertens gerne ville have monteret i det store aflæggerum under spisebordet, bliver droppet for at spare både plads og vægt. Og da Sonny, som er specialist i bilstereo, rejser bekymring for, om subwooferen vil få låget til rummet til at stå og vibrere og skabe irriterende støj, så er beslutningen om at 'nøjes' med en gedigen forstærker og gode højttalere til dørene ikke svær.




I februar, efter lidt corona-udsættelse, kører jeg ned med camperen en tidlig mandag morgen. Det er Valentins dag, så det er med fuld tryghed, at jeg overlader nøglerne til Ulrik – jeg er sikker på at operationen vil foregå med stor kærlighed. Og allerede et par dage efter er alt installeret, paneler er sat på plads igen, dimser og samlemuffer er fjernet fra gulvet og eneste synlige bevis er en 6-tommer Pioneer-skærm, hvor der tidligere var to aflæggehylder, samt et USB/AUX-stik. Udvendig har bremselygten fået bakkamera, hvilket jeg er ganske begejstret for – ser frem til ikke længere at skulle hoppe ind og ud af bilen, hver gang den skal listes baglæns ind i indkørslen.


Nikolaj kører mig til Gadstrup og sætter som den første iPhonen til Apple CarPlay, og et øjeblik efter er kabinen fyldt med tung rapmusik. Du kan se hans umiddelbare reaktion herunder :)



Au2tek.dk har installeret følgende:

Forstærker:


Højttaler:


Radio:


Bakkamera:


——


Se meget mere om, hvad Au2tek.dk/DC Scandinavia kan på:


info@dcscandinavia.dk

Tlf.: +45 70 227 287





82 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Endelig!

Læs også

bottom of page