Bye bye Baby!
Så er det blevet tid til, at tage afsked og vinke farvel. Jeg er på vej til Nyborg for, at videregive min campervan til AnneMette og Peder, som jeg er sikker på vil fylde vognen med masser af drømme og eventyr.
Livet, og i særdeleshed det seneste halve år, har lært mig, at intet varer evigt. At tage afsked med noget, eller nogen, man holder af, kan være sorgfuldt og svært, og forbundet med stor utryghed. Men i afskeden ligger der jo heldigvis også en masse forventninger om noget nyt. Nye drømme der skal dyrkes og udleves, og nye eventyr der skal realiseres. Det er en bro til forandring, og selvom det kan virke nervepirrende, at krydse en tilsyneladende vakkelvorn bro, så venter der ofte noget godt på den anden bred. Om ikke andet, så giver det ihvertfald et bedre overblik over den bred, man kom fra, at se den fra en anden vinkel
.
Vi har krydset mange broer sammen, Sunlight'en og jeg. Blandt utallige andre kan nævnes Ponte 25 de Abril -broen i Lissabon, digebroen ved Lelystad i Holland, broen ud til Île de Re i Frankrig, Viaduc de Millau også i Frankrig og Farøbroen da min rejse nærmede sig sin afslutning. Nu kører vi over den sidste bro sammen, Storebæltsbroen, for at mødes med de nye ejere i Nyborg.
Jeg havde aldrig drømt om, at et køretøj skulle kunne få så stor en plads i mit hjerte. Det er jo trods alt bare en materiel genstand. Men nøj, hvor svæver der mange tanker og drømme rundt i kabinen på den lille Sunlight.
Fra den første køretur hjem i december 2021 fra forhandleren i Herning, hvor vognen føltes gigantisk i forhold til min lille Aygo, og mine hænder rystede en smule første gang jeg drejede nøglen. Det var jo ikke bare en ny bil. Det var begyndelsen på udlevelsen af mit livs størte rejsemæssige eventyr. Og til jeg satte mig bag rattet i marts '22 og begav mig ud i Europa, med en drøm og en plan. For hver dag og nat der gik på turen, blev jeg mere og mere forbundet med vognen. Alle de tanker jeg har tænkt i den, drømme jeg har haft, afsavn, tvivl, håb og personlig udvikling. Det er vildt, at så meget er forbundet med den camper.
Men nu skal den videre. Rammen er den samme, men der skal fyldes nye drømme i tanken og andres oplevelser skal sætte sig i betrækket, panelerne og stuves i bagagerummet. Som med de andre farveller, der har krydset min vej på det seneste, så går vemod og forventninger hånd i hånd. Minderne er uudslettelige, og vil altid være en del af mig.
Jeg vil fortsat skrive her på bloggen, og hvem ved hvilke eventyr det bliver om. Jeg har fjernet alle medlemsskaber på hjemmesiden, og det er ganske gratis at følge med. Jeg håber, at jeg fortsat kan inspirere dig til, at tage dine drømme alvorligt og huske jævnligt, at fylde eventyr i kaffekoppen.
Tak for turen!
