top of page

To imponerende ingeniørbedrifter med 2.000 års mellemrum


Fra min skønne camperplads ved søen, som endte med at blive en fricamperplads, da der aldrig dukkede nogen op for at opkræve penge, kørte jeg i formiddags videre gennem Massif Centrale. Det er aldrig et område jeg har skænket meget opmærksomhed, kun hørt om det, når Tour de France passerer igennem, og det er sjældent på de mest spændende etaper. Men min dagsetape i dag startede ud på smukkeste vis gennem bjergmassivet, op og ned ad små snoede veje og hele tiden med den flotteste udsigt. Opgav at holde ind på alle p-pladser for at tage billeder, selvom det var tillokkende. Jeg kører gennem smukke landsbyer, og ser eksotiske bynavne som St-Affrique, Roquefort, og i byen Belmont-sur-Rance bliver jeg simpelthen nødt til at gøre holdt og tage billeder af kirken og byens tage.


Ved middagstid når jeg dagens første mål – den imponerende viadukt (eller bro), Viaduc de Millau. Broen blev indviet i 2004 efter 13 års forberedelser, geologiske undersøgelser og overvejelser af vejrmæssig karakter. Dalen, som broen spænder over, oplever nemlig vinde gennem dalen, som når op på 200 km/t, og området har også seismologisk aktivitet, så der skulle også tages højde for evt. jordskælv inden byggeriet kunne sættes igang. Broen, der ligger tæt ved byen Millau (deraf navnet), har en længde på 2.460 meter, men det er ikke dét, der er det mest imponerende. Det er til gengæld højden – hver af de syv pyloner rager 97 meter op over vejbanen, og vejbanen er på højeste sted 246 meter over dalbunden. Den er tegnet i et samarbejde mellem en fransk og en engelsk arkitekt – ja, det kan godt lade sig gøre!



Er du i området, så brug de 16 euro det koster, at krydse broen. Det er ganske fantastisk, og sidder du højt i en camper som mig, så kan du også se ud over rækværket. Men – endnu mere interessant er det faktisk, at køre ad den smalle og stejle vej ned i bunden af dalen, og besøge den lille landsby Peyre, som klynger sig op ad bjergsiden ved floden Le Tarn. Byen er kåret som en af Frankrigs 10 smukkeste landsbyer, og dét kan jeg godt forstå! Når man når dalbunden kører man lige gennem byen, og bliver guidet til en parkeringsplads 7-800 meter uden for byen. Pladsen er gratis, og der er toilet. Herfra går man til fods tilbage til byen, så man helt undgår biler i byen. Ad smalle stejle trapper bliver jeg ledt gennem byens gader og kameraet klikker lystigt. Jo længere jeg kommer ind og op i byen, jo mere kan jeg samtidig se af Viaduc de Millau, som tårner højt over byens tage. Det er en ganske betagende kontrast – den gamle smukke landsby, med kirken som nærmest vokser ud af bjerget, og i baggrunden det hypermoderne tekniske vidunder af en bro, hvor trafikken suser forbi. Heldigvis i en afstand så man ikke kan høre det nede i landsbyen.


Tilbage på p-pladsen uden for byen får jeg lidt arbejde fra hånden og spiser frokost. Varmen er tiltaget efter jeg har forladt Pyrenæerne, og hér i skyggen under nogle træer runder temperaturen 31 grader. Så det er om at arbejde hurtigt, så jeg kan få startet camperen og tændt for aircon’en. Jeg kører igennem dalen og ind til byen Millau, før jeg kan komme op på motorvejen og krydse den flotte bro. Og herfra går turen næsten 200 kilometer via Montpellier og Nîmes, og samtidig 2.000 år tilbage i tiden. Mit næste stop er ved Pont du Gard, den velkendte akvadukt i Lanquedoc-området, som romerne byggede omkring Kristi fødsel. Man mener at byggeriet stod færdig ca. 18 år efter Kristi fødsel, så Jesus har altså rendt rundt som bumset teenager på den tid.





Pont du Gard er ikke nær så imponerende som akvadukten i Segovia (når nu man lige har set dem begge med halvanden uges mellemrum :), men hvor den i Segovia er imponerende både på grund af størrelsen, og fordi den går tværs gennem byen og nærmest over hustagene, så er der en fantastisk fredelig stemning omkring Pont du Gard. Akvadukten spænder over floden Le Gard, og kun 100 meter fra monumentet ligger folk og soler på flodbredden, de unge springer i vandet fra klipperne og der er et par paddleboards i vandet. Folk drikker øl på stenmuren og der er gang i flere picnics i området. Måske er det årstiden, og måske er der her betydelig flere turister, når først højsæsonen træder ind (p-pladsens størrelse kunne tyde på et langt større antal besøgende), men lige nu ånder alt fred og ro, og den lave eftermiddagssol sender sine varme stråler mod det tusinde år gamle bygningsværk.


En oplevelsesrig dag, med to brobyggerier som på hver siden måde er mindst lige imponerende. Det er tankevækkende hvor mange kræfter mennesket gennem tiderne har brugt, for i sidste ende at spare kræfter



Info:


Se mere om de ti smukkeste landsbyer i Frankrig på:


Og læs også om Viaduc de Millau på:


… og selvfølgelig om Pont du Gard, besøgscenter mv på:




67 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Endelig!

Comments


Læs også

bottom of page