top of page

Samtalekøkken i Versailles


Nogle gange bliver man overrasket over hvor små ting, der kan blive til store oplevelser. Ting der kommer uventet og når man mindst venter det. I morges, efter jeg havde været i et langt og tiltrængt bad, kommer jeg ud i køkkenet her i den skønne højloftede lejlighed i Versailles.


Det er en ret speciel lejlighed, naturligvis fyldt med private ting, bøger, billeder og hvad man ellers ville forvente af et hjem. Men i stuen, ved siden af mit værelse, bor der to papegøjer. Det er nok ikke papegøjer, men inden for den kategori, som en ikke fuglekender som mig, kalder papegøjer. Jeg undrede mig over, at der hele tiden blev kaldt på 'Papa', da husets datter er på alder med Nikolaj, og det virkede en anelse opmærksomhedskrævende, men de to fugle i stuen er så forklaringen.



I køkkenet er der sat morgenmad frem til mig – pain de chocolat, flutes, to slags marmelade, smør i en glasklokke og juice, og kaffemaskinen var tændt, så jeg selv kan vælge hvad dagen skal starte med. Meget omsorgsfuldt. Natascha, fruen i huset, er tydeligvis ikke hjemme, og hendes mand (jeg har endnu ikke fanget hans navn) sidder i stuen og skriver på sin laptop iført slåbrok. Her er ganske stille og ikke tegn på, at tempoet skal sættes i vejret. Så sådan en helt almindelig lørdag morgen i Versailles, tænker jeg, mens jeg sidder alene i det lille køkken og nyder morgenmaden.


Husets datter, Constance, kommer ind og sætter nogle ting i opvaskeren, og vi begynder at sludre. Først almindeligheder, men hurtigt kommer vi ind på Covis-19, og hvordan det også har præget hendes hverdag og uddannelse de seneste to år, nøjagtig som Nikolaj derhjemme. Hun fortæller, at der var perioder hvor hun var på uddannelsesstedet fra kl. 7 om morgenen til kl. 22 om aftenen, og således stort set kun havde mundbindet af når hun sov. Pandemien har præget hende og hendes venners hverdag betydeligt, og hun håber at det vil blive tacklet anderledes når/hvis, der kommer noget lignende igen.


Det leder snakken hen på det franske præsidentvalg, som skal foregå i morgen søndag. Hun er spændt, for det er første gang hun skal stemme, og ønsker, som mange af hendes jævnaldrende, en anden i spidsen for landet end den nuværende, som hun mener løber for meget efter de populære ting.


Vi får snakket om krigen i Ukraine, og hvordan hun har det med det, og hvad det vækker af tanker i hende omkring fremtiden. Hun er, som jeg, bange for at der kommer til at gå en hel generation eller mere før, der kan skabes et nogenlunde normalt forhold mellem Rusland og den vestlige verden igen.


Hun snakker løs, og jeg holder mig mest til at lytte interesseret. Hvert femte minut undskylder hun for hendes dårlige engelsk, hvilket ikke er nødvendigt – og pludselig er der gået en time og jeg har stort set ikke fået rørt min morgenmad. En hel speciel stund, en lille time, i et køkken i Versailles, hvor jeg fik lov at høre om en ung fransk piges tanker om hverdagen og fremtiden. Fantastisk oplevelse, som det kan være svært at finde på TripAdvisor.




Dagen bruger jeg til fods. Knap tyve kilometer rundt i byen. Først ved Versaillesslottet og den imponerende park. Jeg når ikke at se slotte indefra, da køen er vokset til dræbende længde mens jeg har været rundt i parken. Efter et par timer i slotsparken, går jeg rundt i den del af Versailles hvor jeg bor, lige neden for slottet. Hyggelig lille bydel, hvor der naturligvis er marked, da det er lørdag.


Runder camperen, som jo er forvist til at stå udenfor bygrænsen, for lige at sikre mig, at der ikke havde været nogen og pille ved noget i løbet af natten. Det ser det ikke ud til. Som Nataschas mand sagde i går aftes, så er vi i Versailles og ikke i Paris. Så han forsikrede mig om, at den trygt kunne parkeres der. I det hele taget taler de ikke så pænt om Paris, og synes, at den er blevet romantiseret alt for meget.



På den anden side af slottet ligger en større bydel, som også byder på butikker og et fantastisk madmarked, som man ikke må gå glip af, hvis man er i Versailles. Pladsen hedder Place du Marché Notre-Dame, og er delt op i forskellige madmarkeder – et for kød, et for fisk og et for frugt og grønt. Udenfor re der ligeledes markedsdag med tøj og isenkram, og hele pladsen er på alle fire sider flankeret af små restauranter og udskænkningssteder, hvor man nemt kan falde hen og sidde og nyde ståhejen.


Hen på eftermiddagen bryder solen frem og endelig kan man mærke lidt forårsvarme i luften. Er ved at være træt af vintertemperaturer og snebyger, der nærmest har forfulgt mig siden jeg forlod Danmark. Jeg holder ølpause og kigger på et kort, og lurer på, hvor meget asfalt man kan undgå på mountain biken, herfra Versailles og hele vejen ind til Eiffeltårnet. Jeg håber vejret viser sig fra sin bedste side i morgen, så jeg kan teste det af.





95 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Endelig!

Comments


Læs også

bottom of page