top of page

Jeg kører lige en tur, skat ...

Sikken en dag! Dag 1 er ved at gå på hæld. Og en ret følelsesladet dag ... efter i morges, at have krammet Nikolaj farvel og kysset Heidi på gensyn, trillede jeg stille ned ad Nørrevej med en ikke ubetydelig klump i halsen. Det var godt nok underligt. Halvandet års forberedelser skal nu udleves, og jeg skal for en periode skabe en ny hverdag, som skal fyldes med eventyr, oplevelser, usikkerhed, læring og en hel masse perspektiv. Faktisk oplevede jeg, at alle mine prioriteter i forhold til børn, kæreste, familie, venner og arbejdsliv faldt helt på plads allerede ved Greve, og jeg tænkte et kort sekund, at nu var jeg klar til at vende hjem. Men der var ikke lige en afkørsel ...


Weekenden har også været præget af de store følelser. Lørdag fyldte jeg 55, og havde inviteret familie og venner til rejsegilde. Det blev en fantastisk eftermiddag og aften! Vejret var forårsagtigt med blikstille vand på Øresund, sol på terrassen og alle de mennesker jeg holder allemest af. Meteorologisk set blev jeg fortalt, at det var et historisk højtryk der lå over Danmark denne weekend, men jeg er sikker på, at det er al den kærlighed jeg blev overøset med, der har været med til at rykke på isobarerne.


Hold nu op, hvor føler jeg mig heldig, priviligeret og usandsynlig rig! Tak til alle der deltog på aftenen, og også alle der sendte lykønskninger og 'god rejse' på dagen. Med dét i bagagerummet behøver jeg næsten ikke tænde for gassen for at holde varmen.



Dagen har budt på 388 km tværs over Danmark, med turens første møde i Slagelse, hvor jeg blev budt på kaffe og hjemmebagt kage hos reklamebureauet Consider This Agency. Den lækre gulerodskage holdt mig kørende helt til den tyske grænse, som jeg krydsede ved 14.30-tiden. Nu er jeg stoppet i Dagebüll Hafen, på en lille camperplads, som ligger godt beskyttet bag diget mod Vadehavet og Nordsøen. Som I kan se på billedet, er jeg lidt det sorte får i klassen, og holder mig da også på behørig afstand af de andre, hér på første skoledag.


Efter en hel dag bag rattet, luftede jeg benene med en lang gåtur på diget, som jeg har læst mig til stammer helt tilbage fra 1704. Et lille tog kører frem og tilbage mellem de små øer ud for byen. Det virkede som noget fra en gammel Olsen Banden film, men bliver tilsyneladende stadig brugt til at fragte personel frem og tilbage til blandt andet øen Oland. Jeg er kun 10-15 km fra den danske grænse, og selvom alle jeg mødte på min tur taler tysk, så hilser de med et 'Mojn'.




Nu spinder gasfyret stille og sender varme ud til mine fødder. Jeg har stadig en mærkelig snurren i maven, som i løbet af dagen har bredt sig til hele kroppen, men selvom det er en uvant og underlig følelse, så er den ikke ubehagelig. Men jeg er træt, og kan mærke at jeg skal tidligt til køjs i aften. De seneste ugers forberedelser, møder og festivitas har tæret på energien, så det bliver rart med en god nats søvn.


I morgen venter turens første egentlige arbejdsdag. Jeg bliver her i Dagebüll en dag mere, og kører først videre onsdag morgen, hvor jeg skal længere sydpå til nationalparken Lüneburger Heide og cykle lidt mountain bike.


Sov godt alle sammen!








231 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Endelig!

Commentaires


Læs også

bottom of page