Jeg er ikke alene
Forskellen på at være ensom og at være alene, kommer jeg uden tvivl ind på i et, eller flere, indlæg senere hen og i løbet af turen.
En del af den udfordring jeg har stillet mig selv, er jo netop aleneheden, og som udgangspunkt har jeg det fint i mit eget selskab. Men jeg elsker også at være social og selskabelig, så jeg veksler mellem flere personligheder – den ene introvert og den anden ekstrovert. Ying og yang. Olie og eddike. Salt og peber ...
Efterhånden som turens start nærmer sig, får jeg plottet flere og flere datoer og fixpunkter ind på ruten, som jeg jo ellers sætter en ære i skal være så fleksibel og uplanlagt som muligt. Men selvom friheden og det uvisse som altid trækker i mig, så føles det også ualmindeligt skønt, at få aftaler om samkørsel og besøg på plads. Det giver mig en rar tryghed, at kunne se frem til møder med kæreste, børn og venner undervejs.

De gule, stiplede streger viser hvor jeg har besøgende om bord i camperen.
Vi har fået booket flybillet til Heidi til Lissabon den 15. maj, hvor vi har nogle dage sammen med vores gode gamle venner Anette og Mark. Heidi flyver sammen med Anette til Portugal, mens Mark og jeg inden da har brugt 10 dage på at køre, cykle og arbejde os vej fra det nordvestlige hjørne af Spanien og ned til Lissabon. Heidi og jeg fortsætter alene langs Algarvekysten mod Spanien, Sevilla og Madrid, hvor Heidi flyver hjem fra den 21. maj.
Herefter går der godt en måned før Heidi og jeg igen mødes i Palermo på Sicilien, hvor også Loke (Heidis søn) og Nikolaj (min yngste søn) hopper om bord i camperen. Vi har en uges tid til at udforske Sicilien og det sydligste af Italien sammen, og skal også forbi min kære kusine Mette, der bor i Scilla, som ligger på det yderste af neglen af Italiens tåspids.
I Napoli mødes vi fire med Line og Sebastian (min ældste søn og hans kæreste), og når forhåbentlig, at spise en pizza magarita sammen inden Loke og Nikolaj flyver hjem til Danmark. Line og Sebastian holder bagsæderne varme og kører med os op gennem Umbrien og Toscana, og vi ender med et par dage i en Airbnb-lejlighed i Venedig. 13. juli flyver de tre hjem fra Venedig, og jeg er atter på egen hånd.
Et par uger senere mødes jeg forhåbentlig med Melanie og Frederik (min mellemste søn og hans kæreste) et sted i Alperne, måske Livigno. Det mangler endnu lidt planlægning før det er helt på plads.
Derudover har jeg en løs aftale med ven, Jørgen, om at han måske støder til i Normandiet og/eller Bretagne og kører med et stykke vej langs Atlanterhavet, og i Slovakiet kan det være det passer med at jeg drikker en øl, og cykler nogle kilometer, med Tanja og Michael som har gæster på vej sydpå på deres Trans Tatra tur.
Jeg har en kaffeaftale i Rotterdam med min gamle ven fra gymnasieklassen Anne Marie, skal besøge venner og familie i Tyskland, Schweiz og Italien, og rent arbejdsmæssigt håber jeg på besøg i Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien og Polen.
Så umiddelbart kan det se ud som om ensomheden får svære kår :)
Skriv endelig, hvis du/I er ude at rejse og måske er i samme område som jeg befinder mig i – et glas vino med bekendte i fremmede omgivelser har det med at smage fantastisk.
Comments