top of page

Gode gamle Pythagoras

Den første nat alene i camperen er ikke en succesrig oplevelse. Jeg får ikke fyldt vand på bilen inden jeg går til køjs, og tænker at jeg vil gøre det i ro og mag i løbet af tirsdagen. Men toiletterne, der ligger ved camperpladsen, lukker klokken 20, så jeg når ikke på toilettet inden jeg går i seng. Pladsen ligger rimelig åbent og vi er nu 12 vogne her, og jeg tror det vil blive opfattet uheldigt, hvis jeg lader vandet midt mellem camperne. Ved halv et-tiden stiger vandet til øjenhøjde, og jeg er nødt til at hælde et par liter af mit medbragte drikkevand i toilettet så jeg kan få ro til at sove.



Vågner ustandseligt, og når jeg endelig falder i søvn, drømmer jeg om mindst 10 forskellige måder Heidis hund kan komme herfra på. Vender mig hundrede gange, og tanker omkring turen, min afsked og en masse dårlig samvittighed rumsterer i hovedet på mig. Så det er ikke med dugfriske øjne jeg sætter kaffevand over ved 7-tiden, men kaffen smager til gengæld himmelsk.


Efter et par telefonopkald og en ny opgave, tager jeg mig sammen og går en tur rundt i den lille by og havnelejet. Får hævet nogle kontanter, da det er det mest gangbare her i Tyskland, og spiser en klapsammen på en bænk med udsigt over havnen. Arbejdsmæssig er dagen stille, så ved 15-tiden rigger jeg cyklen til og går i gang med manualen omkring camperens vandsystem. I virkeligheden er det såre simpelt – hæld vand på bilen og lad begge haner løbe et minuts tid. Først med varmt vand, dernæst med koldt. Hjemmefra har jeg købt et en slange og en tragt til formålet, men jeg har selvfølgelig ikke nået at teste det. Det viser sig, at slangen skal et godt stykke ind i hullet bag dækslet. Jeg havde forestillet mig, at tragten kunne sættes direkte i hullet, men det går ikke. Og tragten passer ikke til slangen, så de to må jeg sætte sammen med gaffatape (gad vide hvordan verden havde været uden gaffatape?!).



Slangen er halvanden meter lang, og levende som en snog, og jeg kan til at begynde med ikke se mig selv holde tragten oppe i luften med den ene hånd, samtidig med, at jeg med den anden hånd holder en dunk med 15 liter vand i udstrakt arm for at hælde vand i tragten. Men så kommer jeg til at tænke på den gode gamle Pythagoras og læren om åbne forbundne kar. Cykelstativet, der er monteret på bagdøren, passer perfekt som holder til tragten, og sidder behændigt 10 centimeter højere end hullet til vandtanken – og således skal jeg bare fylde nok vand i slangen, så vil det løbe opad og ind i hullet til vandtanken. Lettere begejstret over den pludselige anvendelse af gammel gymnasielærdom, bliver jeg noget overrasket da jeg begynder at hælde dunk nr. to på, hvorefter vandet blot begynder at løbe ud under bilen.


Ind til manualen igen, og det viser sig, at der, smart nok, er lavet et system, så man hurtigt kan lukke al vand, pånær 20 liter, ud af vandtanken ved at skrue på et håndtag. Og den stod til åben og skulle blot lukkes. Men det kan jo vise sig anvendeligt, hvis jeg en dag er tæt på overvægt og skal af med vand inden jeg fx krydser en grænse.



Så nu har jeg vand! … og jeg har kogt pasta, vasket op og ikke mindst fået mig et bad, hvilket var meget tiltrængt efter 25 km eftermiddagstur på cyklen. Området er ikke lige mountainbike-land. Faktisk er det jævnt kedeligt. Med tryk på jævnt. Jeg cyklede 25 km langs med diget og forsøgte at få så mange højdemeter på, ved at krydse op og ned ad diget, men det blev kun til sølle 50 højdemeter. Men jeg fik cyklet, det var skønt!


Endnu en dag med masser af ny læring, og jeg har efterhånden også fået flyttet rundt på alle tingene, som nu er ved at finde deres faste pladser. I morgen venter en tretimers køretur til Lüneburger Heide, så inden længe slukkes lyset her hos mig.


Godnat :)

145 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Endelig!

Comments


Læs også