37 år gammel komfortzone er brudt!
Man kan kaste mig ud fra en kran med elastik om fødderne. Du kan sætte mig på en flyver med en rygsæk på, og bede mig hoppe ud af maskinen i 900 meters højde. Foreslå mig, at jeg siger mit job op og starter min egen virksomhed som 24-årig. Mens jeg får tre børn. Lad mig cykle rundt på mountain bike i 24 timer i klistret mudder i en mørk skov i Nordsjælland. Giv mig bind for øjnene og invitér mig på restaurant ... eller placér mig 5 måneder i en autocamper og bed mig passe mit arbejde undervejs, mens jeg kører rundt i Europa mutters alene.
Det er jo altsammen INGENTING! ... i forhold til hvad jeg har oplevet i dag!
Det er en time siden, at jeg forlader mit trygge kontor, her på tredje sal i den gamle bykerne i Santiago de Compostela. Jeg tager lidt penge på lommen og begiver mig uden for den gamle bydel, til et lille sted jeg så i går, da jeg travede ind til byen med alt mit habengut. Døren til den lille forretning står på klem, og selvom jeg egentlig godt ved, at det er siesta, så banker jeg på og råber "Hola!" ind gennem dørsprækken. En kvinde kommer mig i møde, og inviterer mig med fagter indenfor. Jeg smiler lidt nervøst, men følger hendes anvisning og sætter mig ned. I en frisørstol!
Siden jeg var 18 år har jeg ikke gået til frisøren. Jeg har været så priviligeret (nogle vil sige udspekuleret), enten at være kæreste eller gift med hende, der klipper mig. Men i dag faldt den bastion så. Jeg kunne ikke længere holde styr på lokkerne, og selvom Heidi har forsynet mig med de lækreste hårprodukter hjemmefra, som ville gøre enhver camper grøn af misundelse, så har det været lidt som at forsøge at kontrollere Mistral-vinden de seneste ugers tid.
'Indgrebet' tager ikke mere end en halv times tid, og jeg føler mig i trygge hænder – ligesom derhjemme. Dog bruger hun maskinen betydelig mere end saksen, men den faglige vurdering vil jeg lade være op til Heidi at tage, når vi mødes inden længe i Lissabon. Nu er jeg ihvertfald nyklippet, og endda med produkter fra Sebastian og hårvask fra L'Oréal, så undervejs sendte jeg gode tanker til både børn og kunder. Mit hår dufter som en parfumebutik, og jeg er sikker på, at gasalarmen i camperen ville slå ud med det samme. Og det er skønt – at kunne styre håret igen.
Og som det nu en gang er, med de dér komfortzoner – og alt den forfærdelig meget energi vi kan lægge i dem – så virker grænsen for da vi brød komfortzonen jo tit umærkelig i forhold til hvad vi gik og forestillede os. Så jeg gentager gerne mig selv: tag fat om din komfortzone, se den i øjnene og udvid den. Det gør din verden større og styrker dit selvværd. Og gør det så meget nemmere at sætte håret!
