PROLOG:
5 måneder on-the-road alene i en campervan med arbejdet om bord.

162c49_bb93c5e6e35a4794883769fb0eb48908~mv2.jpeg

Nogle idéer er så vilde og skøre, at der på et tidspunkt kun er én af to ting at gøre – enten at føre den ud i livet eller helt at glemme alt om den. Jeg valgte det første.

 

Efter halvandet års forberedelser, bekymringer, tanker, drømme, forestillinger, og efter mere end én gang, at have tænkt 'Jeg dropper det', så sætter jeg mig endelig bag rattet en mandag morgen i marts 2022 og drejer nøglen.

 

Turen er igang, og hvis alt går nogenlunde efter planen, så vil jeg først være på dansk grund igen om fem måneder.

Siderne med rejsebeskrivelser er lavet som et online magasin, og opleves bedst på tablet eller computer. Mobiltelefonen kan desværre ikke levere den samme oplevelse.

IMG_2154.JPG

Går det som du forventede?
Nej, men det er også helt som forventet!

E57920CE-0CA7-437B-A1C7-9F37DD7F122C.jpg

Camperen på vægten inden afrejse. Ingen grund til bekymringer for overvægt – jeg har 450 kg at give af, når vognen er fuldt pakket.

De uspolerede, ukendte og ubeskriveligt smukke bjerge omkring søen Embalse de Riaño i Spanien.

Jeg har brugt godt halvandet år på at planlægge og forberede rejsen. Jeg har hele vejen – både inden og undervejs – været indstillet på, at eventyret ligger i det tilfældige, det uplanlagte og særligt dét, der ind imellem virker skræmmende. Så da jeg tegnede den oprindelige røde streg gennem kontinentet, var det med overbevisning om, at ruten ville ændre sig. Og det gjorde den.

De første tre uger var fuldt belagt med møder, besøg og deadline på rejseartikel, så starten på rejsen var ganske stressende. Oven i dét skulle jeg lære camperen at kende, finde ud af overnatningssteder og hvordan de er indrettet, hvad man gør, bør og ikke gør. Og jeg skulle passe mit arbejde, vænne mig til afsavn, alenehed og også gerne opleve lidt. Så i den periode besluttede jeg, at sådan skulle resten af turen ikke være. Så hellere lave længere stop, få sjælen og oplevelserne med, end at skulle jage videre fra camperplads til camperplads hver eneste dag.

 

Af den grund blev turen cirka 20 % kortere end oprindeligt tænkt, og jeg skar 5-6 lande og hovedstæder fra. Med godt 18.000 km samlet, endte mit dagsgennemsnit på knap 125 kilometer. Det lyder måske ikke af meget, og på tysk motorvej er det da også hurtigt overstået. Men på fx Sardinien brugte jeg flere gange mere end 4 timer på at køre blot 100 kilometer. Når en hverdag i camperen også skal fyldes med 6-8 timers arbejde, indkøb, madlavning, cykelture, oplevelser og blog- og artikelskriveri, så er der pludselig ikke mange timer tilbage til søvn, eller for den sags skyld 'at lade roen falde over en'.

Den oprindelige plan

- MOGPOOO2022 - The Big Plan, ver11.jpg

Snekkersten,

Danmark

56° 0'45" N

12° 35'40" Ø

20 m.o.h.

Stiplede gule markeringer betyder, at jeg har gæster med om bord. Klik på kortet for at se flere detaljer.

Den realiserede rute

Rute IRL samlet.png

Klik på kortet for at se flere detaljer omkring 
overnatningssteder.

Stiplede gule markeringer betyder, at jeg har gæster med om bord.

Roadtrip stats

Oplev rejsen måned for måned

Klik for at læse om rejsens første udfordrende måned

To play, press and hold the enter key. To stop, release the enter key.