Drømme til salg
Opdateret: 18. maj 2023
Drømmer du om en ny bil?
Måske drømmer du om et sommerhus?
Eller er drømmen et mobilt kontorfællesskab?
... du kan faktisk få alle tre drømme til at gå i opfyldelse, samlet i ét rullende Kinderæg – en campervan!
Min elskede campervan skal videre i livet. Måske det er noget for dig, eller en du kender? Intet her i livet varer evigt, og selvom det uden tvivl er den bil i mit liv jeg har fået det mest personlige forhold til, så er tiden kommet hvor det er op til andre, at fylde eventyr i vognen.
Du er velkommen til at kigge forbi og se vognen, også selvom det kun er af ren nysgerrighed. Den holder i hverdagene typisk ved Hellebæk Klædefabrik, og i fritiden på Nørrevej i Snekkersten.
Klik på linket herunder for at se den omfattende liste med både fabriks- og forhandlermonteret ekstraudstyr, samt alt det jeg selv har proppet i vognen af uundværlige sager undervejs. Vognen er nyserviceret, er blevet klargjort og har fået tæthedsservice, så med en varm kop kaffe i kopholderen er den klar til eventyr.
Prisen er 645.000 kr. inkl. hele molevitten.
Du er hjertens velkommen til, at dele dette med nogen du kender, især dem der tager deres drømme alvorligt, og har eventyr i blodet. Jeg glæder mig til, at sende vognen videre i livet og ud på landevejene.
Camperen er blevet solgt og er på vej på nye eventyr!
Comments